Socialpsykiatrisk medarbejder til døgntilbud i Vejle - gør en forskel for borgernes recovery-processer

dato


Vi søger en engageret og kompetent medarbejder til vores socialpsykiatriske døgntilbud 'Boligerne ved Sønderåen' centralt beliggende i Vejle. Her arbejder vi med voksne, der har brug for støtte til psykosociale og psykiatriske problemstillinger, og vi søger en medarbejder, der brænder for at støtte borgernes recovery-processer.

Så har du en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse, og vil du sikre en recovery orienteret og rehabiliterende indsats til vores beboere? - så er det måske dig, vi leder efter!

 Om jobbet
Da vores gode kollega har fået arbejde tættere på hendes hjem, søger vi en social-, sundheds-, og psykiatrifaglig medarbejder til en fast stilling på 37 timer.

Boligerne Ved Sønderåen er et botilbud efter SEL §107 og §105 til voksne, som har behov for støtte til forskellige psykiatriske og sociale problemstillinger.

Overordnet set består botilbuddet i at støtte borgerne i deres recovery proces, så de gives mulighed for at leve et mere selvstændigt liv. Der er fokus på, at borgeren har en høj grad af indflydelse på egen hverdag og tager medansvar for egen udvikling.

Som medarbejder er det din kerneopgave at understøtte og udvikle borgerens evne til at håndtere deres sårbarhed, øge deres selvstændighed og bringe dem tættere på det liv, de ønsker.

Du bliver en del af et erfarent, dygtigt og selvstændigt team, der har fokus på faglig udvikling og optimering af de socialpsykiatriske kerneopgaver. Dette med afsæt i en recovery orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor det handler om at yde en meningsfuld indsats, der sigter mod at identificere, vedligeholde og styrke eksisterende eller nye mestringsstrategier, i forhold til det enkelte menneskes livskompetence og hverdagsliv.
 Om os
Boligerne Ved Sønderåen er en del af Center Tinghøj, hvor målgruppen har psykosociale vanskeligheder.
Der bor 16 borgere med forskellige psykosociale problemstillinger. Der er i alt ansat 18 medarbejdere.

Kerneopgaven er at øge beboernes mestring og selvstændighed. For at lykkes med opgaven er vi afhængige af et tillidsfuldt samarbejde og et sundt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.
I centeret tror vi på, at tryghed og klare rammer er nøglen til at skabe en lysere fremtid for vores borgere.
Vi er et tværfagligt team, som værner om vores stærke fællesskab og rykker sammen, når udfordringer opstår.
Beslutninger træffes i tæt samarbejde med ledelsen, og vi er hinandens forudsætninger for succes.
 Vi forventer af dig
Du skal have erfaring med at hjælpe mennesker med psykosociale vanskeligheder. Du skal have gode kompetencer ift. at tale med andre mennesker på en rolig og anerkendende måde. Som person skal du være omsorgsfuld og tillidsskabende, men du skal også være afgrænset og tydelig i din kommunikation.
Du skal kunne handle selvstændigt og bevare roen i udfordrende situationer. Du skal kunne samarbejde på tværs af vagtlag og være med til at skabe en fælles faglig indsats for vores beboere, men vigtigst af alt, så er du venlig og imødekommende i dit møde med beboerne og ikke mindst med dine kollegaer.
 Uddannelse og erfaring
Du er uddannet pædagog, social- sundhedsassistent, ergoterapeut, socialrådgiver eller sygeplejerske.

Passion for samarbejde:
Du kan samarbejde tværfagligt, værdsætter gode kollegaer og har en god portion humor i arbejdstiden. Du trives med komplekse borgerforløb og har situationsfornemmelse, gå-på-mod og stærke medmenneskelige egenskaber.

Ansvar og overblik:
Du er ansvarsfuld og trives i akutte situationer, hvor du formår at holde hovedet koldt og danne dig et overblik i samarbejde med dine kollegaer.
Det vil være en fordel hvis du har medicinkompetencer og gode erfaringer med at kunne dokumentere din indsats i gældende journalsystem.
 Vi tilbyder dig:

  • Spændende udfordringer: Et job fyldt med spændende og udfordrende opgaver, hvor du har mulighed for selvudvikling og godt kollegaskab
  • En god blanding af dag- og aftentjenester samt arbejde min. hver 3. weekend. Man skal forvente min. 2 aftenvagter pr. uge
  • En meningsfuld og udfordrende hverdag, hvor du virkelig kan gøre en forskel
  • Et kollegialt fællesskab med erfarne og kompetente kolleger
  • En arbejdsplads, hvor dine idéer og input bliver værdsat og hørt
  • Supervision
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 8. december 2024
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag 12. december 2024
 Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du yderlige oplysninger kan der rettes henvendelse til afdelingsleder Rasmus Bjerre på 21 36 11 97 eller rasbj@vejle.dk
 Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e9b7e208)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Tingvej, 6040 Egtved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6152012

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet