Organist / kirkemusiker til Egtved Kirke – med lyst til at skabe levende musikliv
Vil du være med til at sætte tonen for et aktivt og engageret kirkeliv?
Egtved Kirke søger en organist / kirkemusiker til en stilling på i udgangspunktet 18 timer om ugen i gennemsnit med tiltrædelse 15. juni 2026 eller snarest derefter. Stillingen kan, såfremt der udover de fastlagte opgaver udvikles nye tiltag, tilpasses i indhold og timetal i dialog med dig.
Om stillingen
Som organist / kirkemusiker hos os bliver du en central del af kirkens liv – både i det klassiske, det folkelige og i det rytmiske. Du kommer til at arbejde med et bredt spektrum af opgaver, hvor du bidrager til det liturgiske rum og er med til at udvikle nye musikalske aktiviteter.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- spille til gudstjenester og kirkelige handlinger
- spille ved plejehjemsgudstjenester og morgenandagter
- spille til og udvikle sang- og fællesskabsarrangementer i kirken og Kirkehuset
- være musikalsk drivkraft i vores “Syng, spis og snak”-arrangementer
- akkompagnere ved sogneaftener
- spille ved konfirmandundervisning, minikonfirmandforløb og babysalmesang
- planlægge og gennemføre koncerter – inkl. samarbejde med eksterne musikere og PR
Du bliver en del af et tæt samarbejde med præster og kirkesanger, hvor vi sammen udvikler kirkens musikliv.
Om os
Egtved Sogn har ca. 3.700 indbyggere og et aktivt kirkeliv med stor lokal opbakning. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, initiativ og gensidig respekt er i fokus.
Du får adgang til gode musikalske rammer:
- Marcussen & Søn orgel (17 stemmer, 2 manualer og pedal)
- klaver og el-klaver i kirken
- klaver og flygel i Kirkehuset
- eget kontor med pc, printer og øveklaver
Vi søger dig, der:
- brænder for kirkemusik og vil være med til at udvikle den
- har blik for både tradition og fornyelse
- er fortrolig med gudstjenestens form og liturgi
- arbejder selvstændigt og trives i samarbejde
- møder mennesker med energi, åbenhed og engagement
Vil du vide lidt om Egtved Kirke og sognet, kan du finde nyttige oplysninger på kirkens hjemmeside www.egtvedkirke.dk og du er velkommen til at kontakte sognepræst Stig Skat Andersen tlf. 75 55 13 40 og menighedsrådets formand Hans Peter Jørgensen tlf. 40 81 23 32, hvis du gerne vil besøge os og hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest søndag den 31. maj 2026. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://www.vejleprovsti.dk/jobagent.
Samtaler og prøvespil finder sted i uge 24 2026
Til indkomne ansøgninger indhentes referencer. Efter ansættelsen vil der være en prøvetid på 3 måneder, og der vil blive indhentet straffe- og børneattest.
Ansættelse sker ved Egtved Menighedsråd.
Primære arbejdssteder: Egtved kirke, Fyrre Allé 6, 6040 Egtved og Kirkehuset, Kirkevej 41, 6040 Egtved
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 384.737,05 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.104,64 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke /37.223,95 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker /44.094,15 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 til 6 kirker /50.839,43 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 7 eller flere kirker. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og Organistforeningen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. For bacheloruddannede er bruttolønnen mellem 326.021,89 - 339.762,27 kr. årligt (nutidskroner). For kandidatuddannede er bruttolønnen mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Aftale om løn indgås mellem menighedsrådet og DOKS.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egtved Sogns Menighedsråd, Fyrre Alle, 6040 Egtved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a119dff3-fbe0-4884-a51f-9545f77a16a1