Så er det galt igen. DMI varsler kraftig blæst på torsdag, og det giver højvande i Vejle Fjord sidst på dagen fredag.
Højtvandsvagten advarer om, at fjorden kan nå op på en vandstand på 1,5 meter over daglig vande mellem kl. 17-20 fredag 22. december.
Det betyder, at vandet kommer til at stå lige til havnekanten, og bådejerne opfordres til at tjekke deres både. Der kan også komme vand på gaderne ved havnen og Ibæk Strandvej.
For at undgå oversvømmelser langs Omløbsåen, forventer Højtvandsvagten, at det bliver nødvendigt at starte pumperne.
Men det er kun prognoser, så de kan hurtigt ændre sig.
https://www.vejle.dk/om-kommunen/nyt-og-presse/nyheder/forvarsel-om-hoejvande-fredag/