Klimaforandringerne er over os, og vi oplever mere vand, der kommer hurtigere, voldsommere og oftere. For at håndtere de stigende vandmasser inviterer Klima-, Natur- og Miljøudvalget til dialogmøde om vand den 7. marts 2024 i Spinderihallerne.
Mødet vil give svar på, hvordan vi håndterer vandmasserne, og hvad borgere selv kan gøre. Der vil også være plads til borgernes forslag og idéer til vandhåndtering.
Under mødet vil der være en åben debat, hvor borgere kan få svar på deres spørgsmål og dele deres oplevelser med vand. Efter debatten er der mulighed for at tale med medlemmer af Klima-, Natur- og Miljøudvalget. Alle input, idéer, bekymringer og forslag vil blive samlet sammen og gennemgået ved udvalgets næste møde den 18. marts.
Hvis du er forhindret i at deltage fysisk, kan du deltage online, da mødet vil blive livestreamet. Du kan også deltage i debatten på Borgerlab, hvis du har gode idéer, forslag, input, bekymringer eller andet. Alle indslag, der er afgivet senest 13. marts, vil blive behandlet af politikerne på det næste udvalgsmøde 18. marts.
https://www.vejle.dk/om-kommunen/nyt-og-presse/nyheder/dialogmoede-om-vand-vandhaandtering-er-en-faelles-opgave/