Søger du efter dit drømmejob og vil du gerne arbejde på et plejecenter, som ligger i skønne landlige omgivelser og har stor opbakning fra lokalsamfundet?
Så søger vi netop dig, som vores nye social og sundhedsassistent. Dine nye kolleger ser meget frem til at modtage dig på Plejecenter Ågården.
Da en af kollegerne har valgt at gå på pension, søger vi en social- og sundhedsassistent på 30-37 timer om ugen. Timerne fordeler sig både på dagvagter og aftenvagter, og med weekendvagt hver anden weekend. Vi søger dig, som brænder for at arbejde på et plejecenter med beboerne i fokus, som har fokus på den dialogbasserede tilgang og som har fokus på dokumentationen i Nexus.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. april 2026.
Som social- og sundhedsassistent på Ågården, vil du være med til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet sammen med sygeplejersken og de øvrige assistenter.
Forventninger til dig som ny kollega:
- At du er glad og positiv af sind, og at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- At du ser Ågården, som en enhed med mange forskellige kompetencer, hvor vi sammen skaber den gode hverdag sammen med vores beboere.
- At du har fokus på korrekt dokumentation.
- At du har fokus på god og udviklende kommunikation, og er åben over for at løse udfordringer gennem anerkendende dialog.
- At du er fleksibel, omstillingsparat og kan se muligheder frem for begrænsninger.
- At du er fagligt stolt og brænder for tværfaglighed, fagligudvikling gennem dialog og sparring med kollegerne, og samarbejde hen over hele døgnet.
- At du trives i at være alene som assistent i aftenvagten; aftenholdet består derudover af hjælpere, pædagoger og ufaglærte.
Som medarbejder på Ågården får du:
- 30 skønne beboere
- 35 fantastiske og engagerede kolleger
- En arbejdsplads i et fantastisk lokalmiljø, der bakker op omkring plejecentret
- En arbejdsplads, hvor frivillige og de lokale seniorer dagligt har deres gang
- En arbejdsplads, der er i udvikling og hvor medindflydelse, medbestemmelse og faglig udvikling er i højsædet
- En arbejdsplads, der har fokus på uddannelse af SOSU- elever og sygeplejestuderende
På Ågården er vores vision:
- At livet leves hele livet
- Fortiden former fremtiden
- Marker og skov skaber og styrker relationer
- Pårørende og lokalsamfundet ses som ressourcer, der er med til at skabe livet på Ågården
- Gennem samarbejde, medinddragelse og faglige kompetencer, skabes glade medarbejdere
På Ågården er vores mission:
- At støtte beboerne sundhedsfagligt således, at de bibeholder deres livskvalitet gennem hele livet
Om os
Plejecenter Ågården ligger i Ågård i landlige omgivelser og med et stort udenomsareal. Plejecentret består af 3 huse med hver 10 lejligheder og et fælleshus med café, fysioterapi og aktivitetscenter. Aktivitetscentret er åbent for både beboerne på plejecentret og lokale seniorer. På Ågården, er der ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, en sygeplejerske, en fysioterapeut, ufaglærte, en kok, en pedel og en rengøringsassistent. Udover de kommunale samarbejdspartnere, har Plejecenter Ågården et tæt samarbejde med den lokale børnehave, den lokale skole, kirken, den lokale efterskole og mange frivillige.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 17. februar 2026.
Vi kalder løbende ind til samtaler, og de sidste samtaler afvikles den 26. februar 2026 fra kl. 08.00 - 12.00.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation og lokal løn.
Vi søger en social- og sundhedsassistent på 30-37 timer om ugen, hvor timerne fordeles på både dag- og aftenvagter, med arbejde hver anden weekend.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Gitte Mortensen på giamo@vejle.dk eller på 40 33 38 90.
Du er også velkommen til, efter aftale at komme og besøge Ågården, eller du kan også gå ind og kigge på vores Facebookside "Plejecenter Ågården", som du finder her https://www.facebook.com/share/1LPCBsFTpT?mibextid=wwXIfr.
Straffeattest
Vi indhenter offentligt straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Ågården, Majsvænget, 6040 Egtved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/79c75056-c99d-49dd-8406-b5019b6284df