Bliv ergoterapeut på Plejecenter Hejlskov og bidrag til beboernes trivsel i et støttende og engageret team

dato

Drømmer du om at blive en del af en arbejdsplads, hvor begreber som høj faglighed, ordentlighed, ansvarlighed, medindflydelse, medbestemmelse og 'højt til loftet' er kerneværdier?

På Plejecenter Hejlskov stiller vi høje krav og forventer derfor, at du brænder for ældreområdet og ønsker at bidrage til en positiv udvikling på vores skønne arbejdsplads.

Hos os er beboerens perspektiv alt afgørende. Vi har derfor formanden for vores brugerbestyrelse med i rekruttering af nye medarbejdere. Hun læser ansøgninger og vil deltage, når der afvikles ansættelsessamtaler.

Om jobbet
Vi efterlyser en energisk, smilende og nytænkende ergoterapeut til en fast stilling på 30 - 37 timer om ugen på Plejecenter Hejlskov i Egtved. På Hejlskov samler vi på dygtige, fagligt stolte medarbejdere, som går på arbejde med hjerne og med hjerte.

Som ergoterapeut på Hejlskov arbejder du helhedsorienteret, og du vil selvstændigt varetage opgaverne relateret til din faglighed med udgangspunkt i borgerens centrum. Dette i tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af faggrupper

Vi er til for at skabe et hjem, hvor beboerne skal føle, at livet skal være værd at leve – hele livet! Vi lykkes når beboerne trives!

Vi arbejder ud fra en borgercentreret tilgang, hvor hver enkelt beboers livsverden er omdrejningspunktet for planlægning og udførelse af den pleje og behandling vi giver.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte

  • Genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens § 86 – både individuelt og på hos
  • Genoptræning efter sundhedsloven § 140
  • Vederlagsfri fysioterapi efter lægens henvisning.
  • Vurdere og bestille arbejdsmiljøhjælpemidler, i forbindelse med den daglige pleje. Herunder udarbejdelse af APVèr på beboernes lejlighed, samt arbejdsbeskrivelser for daglige forflytninger i plejesituationer.
  • ADL træning
  • Frontkæmper for den rehabiliterende tilgang
  • Tovholder for tværfaglige koordinerende møder
  • Samarbejde med kolleger og frivillige om planlægning og udførelse af aktiviteter
  • Fanebærer på velfærdsteknologi

Ledelsen tager afsæt i værdibaseret og situationsbestemt ledelse. Vi arbejder i høj grad på at skabe medarbejderinddragelse og høj grad af gennemsigtighed, når vigtige beslutninger skal træffes. Vi arbejder bevidst med kontinuerligt at skabe mening med de vilkår vi arbejder under.

Rammerne for vores arbejde defineres af Vejle Kommunes visioner og personalepolitiske værdier.
Læs her om byrådets vision for Vejle Kommune "Vejle Med Vilje"
Læs her om Vejle Kommunes personalepolitiske værdier "Ansat med Vilje"

Om os
Plejecenter Hejlskov er en naturskøn perle beliggende i Egtved. Plejecenteret er et leve-bo miljø, som består af 50 lejligheder fordelt på 5 huse.

Citat fra medarbejder:
”På Hejlskov er der plads til at se mennesket før mønsteret Her mener jeg vi har plads og rum til, at se hvert menneskes historie med hver deres liv, minder og relationer.
Ved at kunne arbejde på den måde og med at være en del af menneskers liv og rejse så oplever man noget om livet, andres liv og det rører mig dybt.
Jeg er taknemmelig for at være med på den rejse og kunne være en del af at kunne gøre en forskel i andres liv.”

”Her er plads til dygtige, engagerede og humoristiske kollegaer, hvor vi sammen løfter opgaverne og gør hinanden stærke.”

”Lederne er nærværende og synlige, hvilket gør man føler sig set og hørt som ansat. Her er plads til gode ideer og input, her er højt til loftet og gode muligheder for medspil i alle henseender. Her ses hver ansats værdier og i samspil vægtes de højt.”

”Ja, vi bliver udfordret i hverdagen og dialogen kan være intens – men det er der plads til. Vi lærer af vores udfordringer og her på Hejlskov løser vi udfordringerne i samarbejde med hinanden.”

”Jeg er glad for at være på Hejlskov, fordi der er stor selvstændighed under ansvar – dette er en stor motivationsfaktor. Vi har det godt her på Hejlskov.”

Her på Hejlskov, måler vi kvaliteten af vores indsats på beboernes trivsel og de siger blandt andet:

”Her er hyggeligt – god mad. Godt personale, der altid er klar til at hjælpe mig. Det er meget trygt og så er der et hyggeligt fællesskab med de andre beboere.”

”Jeg har aldrig været et sted, der er bedre end det her. Personalet og de andre beboere er så hjælpsomme og hyggelige at være sammen med. Elsker at der er ungarbejdere som skaber liv.”

”Alle er så søde – og vi bliver passet i hoved og r…. Man får hvad man beder om – også øl”

”Personalet og omgivelserne er skønne – mine behov bliver dækket – jeg kunne ikke ønske mig andet - jeg har det godt”

Vi tilbyder dig
En arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores arbejde, og hvor der er højt til loftet og en sund fejlkultur. Vi lærer af vores erfaringer for at forbedre den pleje og behandling vi giver til beboerne.

Vi respekterer og værdsætter forskelligheder og stræber efter et positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer beboernes velvære.

Ambitionen er, at alle skal føle, at Hejlskov er det bedste sted at lande – både som beboer og pårørende, som medarbejder, som lokalsamfund og som frivillig. Et positivt og støttende arbejdsmiljø præget af åbenhed, ordentlighed, teamwork og faglig stolthed.
…. Det gør vi ved at have gode kollegiale relationer hvor vi hjælper hinanden på tværs af alle huse.

Vi har et aktivitetsudvalg, som jævnligt arrangerer personalehygge som f.eks. sommerfest, julefrokost, tur til Djurs Sommerland osv.

Hejlskov er en arbejdsplads, hvor vi går op i din sundhed, ved blandt andet at stille massagestole og træningsfaciliteter gratis til rådighed.
Her kan du få et smugkig indenfor

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen som en vigtig del af vores Plejecenter Hejlskov-team.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Det drejer sig om en fast stilling på 30-37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. oktober 2025.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 17. august 2025.
Vi forventer at holde samtaler løbende og sidste samtaledato er 22.8.
Skriv gerne i din ansøgning, hvis ikke du har mulighed for at komme til samtale den 22. august mellem kl. 9-13

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du er blevet nysgerrig eller har lyst til at komme og besøge os, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Lone Brønlund Jensen på 40 27 19 58 eller mail lobro@vejle.dk (ferie i uge 30+31+32) eller assisterende centerleder Marianne Langgaard på 20 16 0785 eller mail: mlard@vejle.dk. Træffetid på hverdage mellem kl. 8-16.

Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Hejlskov, Hejlskovparken, 6040 Egtved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/db6eace3-ba25-4882-ac24-a2ae9c054c1f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet