Bliv en del af Plejecenter Ågården som social- og sundhedshjælper eller pædagog i skønne landlige omgivelser

dato

Søger du efter dit drømmejob og vil du gerne arbejde på et plejecenter, som ligger i skønne landlige omgivelser og har stor opbakning fra lokalsamfundet?

Så søger vi netop nu dig, som har en social- og sundhedshjælperuddannelse eller er uddannet som pædagogisk assistent eller pædagog og brænder for seniorområdet. Dine nye kolleger ser frem til at modtage dig på Plejecenter Ågården.

Vi søger 1 social- og sundhedshjælper, pædagogisk assistent eller pædagog, som ansættes primært til dagvagt med få aftenvagter 30-37 timer om ugen, men med weekendvagt hver anden uge.

Forventninger til dig som ny kollega:

  • At du er glad og positiv af sind
  • At du ser Ågården, som en enhed med mange forskellige kompetencer, hvor vi sammen skaber den gode hverdag sammen med vores beboere
  • At du har fokus på god og udviklende kommunikation, og er åben over for at løse udfordringer gennem anerkendende dialog
  • At du er fleksibel og omstillingsparat
  • At du har fokus på tværfaglighed, fagligudvikling og samarbejde hen over hele døgnet

Som medarbejder på Ågården får du:
  • 30 skønne beboere
  • 35 fantastiske og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads i et fantastisk lokalmiljø, der bakker op omkring plejecentret
  • En arbejdsplads, der er i udvikling og hvor medindflydelse, medbestemmelse og faglig udvikling er i højsædet
  • En arbejdsplads, der har fokus på uddannelse af SOSU- elever og sygepl. studerende

På Ågården er vores vision:
  • At livet leves hele livet
  • Fortiden former fremtiden
  • Marker og skov skaber og styrker relationer
  • Pårørende og lokalsamfundet ses som ressourcer, der er med til at skabe livet på Ågården
  • Gennem samarbejde, medinddragelse og faglige kompetencer, skabes glade medarbejdere


På Ågården er vores mission:

  • At støtte beboerne sundhedsfagligt således, at de bibeholder deres livskvalitet gennem hele livet


Om os

Plejecenter Ågården ligger i Ågård i landlige omgivelser og med et stort udenomsareal. Plejecentret består af 3 huse med hver 10 lejligheder og et fælleshus med café, fysioterapi og dagcenter. Dagcentret er et åbent dagcenter, som kan benyttes af både beboerne på plejecentret og lokale seniorer. På Ågården er der ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, en sygeplejerske, en fysioterapeut, ufaglærte, en kok, en pedel og en rengøringsassistent. Udover de kommunale samarbejdspartnere, har Plejecenter Ågården et tæt samarbejde med den lokale børnehave, den lokale skole, kirken, den lokale efterskole og mange frivillige.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 28. december 2025.

Vi kalder løbende ind til samtaler, og de sidste samtaler afvikles den 8. januar 2026 fra kl. 12.00-15.00.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Gitte Mortensen på giamo@vejle.dk eller på 40 33 38 90.

Du er også velkommen til, efter aftale at komme og besøge Ågården, eller du kan også gå ind og kigge på vores Facebookside "Plejecenter Ågården", som du finder her https://www.facebook.com/share/1LPCBsFTpT?mibextid=wwXIfr.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation og lokal løn.

Vi søger 1 social- og sundhedshjælper, Pædagogiske assistent eller pædagog med interesse for seniorområdet, som ansættes primært til dagvagt med få aftenvagter 30-37 timer om ugen, med weekendvagt hver anden uge.

Ansættelsesdato snarest muligt og senest den 1. februar 2026.

Straffeattest
Vi indhenter offentligt straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Ågården, Majsvænget, 6040 Egtved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ed86d6ca-15b6-4d70-98b7-f2278b75cab7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet