BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger DIG som sygeplejerske til vores dygtige og humørfyldte hjemmeplejegruppe.
Vi har foretaget omstruktureringer i sygeplejen, da vi ønsker at højne kvaliteten og den faglige indsats yderligere i vores levering af sygeplejeydelser. At arbejde som kommunal sygeplejerske er et meningsfyldt og fagligt spændende arbejde. Opgaverne spænder vidt, og du vil få alle dine sygeplejefaglige kompetencer i spil.
Det drejer sig om en fast stilling i blandede vagter dag/aften med weekvagt hver 3. weekend. Timetallet er på 30-35 timer alt efter, hvad du ønsker. Tiltrædelse 1. januar/februar 2024 eller snarest muligt.
- Sygeplejen i kommunal regi er meget alsidig, afvekslende og har udviklet sig til at blive mere og mere kompleks. Ikke to dage er ens, og dagen bliver sjældent, som den er planlagt fra morgenstunden. Jeg kan lide, at opgaverne veksler og udføres dels i sygeplejeklinikken og dels borgers eget hjem. Jeg har været kommunal sygeplejerske i over 20 år og kan ikke forestille mig et mere spændende eller bedre sted at bruge mine faglige kompetencer, fortæller Karen Aamand, koordinerende sygeplejerske, Distrikt Egtved.
Vi tilbyder dig
- Et 4-ugers tilpasset introduktionsprogram efter dine behov og ønsker
- Mulighed for solid sparring med kollegaer med mange års anciennitet bag sig
- At blive en del af et veletableret tværfagligt team bestående af sosu-elever, spl.studerende, SSH, SSA, SPL, terapeuter og planlæggere. Fælles teammøde hver uge og ad hoc
- At vi løser kerneopgaverne ved vores borgere med ordentlighed og stærk faglighed
- At du bliver en del af et hold, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor vi passer på hinanden og hinandens trivsel
- Hvor det er muligt at balancere mellem arbejdsliv og fritid
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En organisation der har fokus på det gode arbejdsmiljø
- Er uddannet sygeplejerske, gerne med nogle års erfaring bag dig.
- Forstår at reflektere over dit faglige/personlige nærvær, din kommunikation og indlevelse i løsning af kerneopgaven og i dine relationer
- Har modet, evnen og lysten til at tage det sygeplejefaglige ansvar, også i komplicerede og udfordrende sygeplejefaglige opgaver
- Har lysten til at arbejde med borgere i eget hjem og i sygeplejeklinikker. Vi betjener to klinikker i vores distrikt
- Har en naturlig rehabiliterende tankegang med plads til gode idéer
- Har flair for IT. Kendskab til KMD Nexus vil være en fordel
- Kan have flere bolde i luften og være omstillingsparat, for sådan ser en kommunal sygeplejerskes vagt ofte ud
- Kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar, samt spille dine kolleger gode
- Kan lide at supervisere og lære fra dig
- Du er positiv og engageret med humoristisk sans
En ærlig og åben kommunikation med hinanden og ledelsen. Taler med hinanden på en respektfuld måde. Siger tingene til den eller dem, der kan gøre noget ved det, hvis man oplever vanskeligheder. Vi vægter omsorg og tillid højt og hjælper hinanden i den tværfaglige indsats og som gode mennesker.
Om os
Distrikt Egtved har matrikel ved Plejecenter Hejlskov, Hejlskovparken 60 A, 6040 EgtvedVi er et stort landdistrikt beliggende i et smukt naturområde. Vi betjener 300 borgere og dækker områderne Gravens/Ågård, Egtved by og Ødsted/Jerlev. Som sygeplejerske har du altid en bil til rådighed, og derfor kræver stillingen, at du har kørekort.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Weekendvagt hver 3. uge. Vagterne er blandede dag/aften (aftenvagter er fra 15.00-23.23). Tiltrædelse 1. januar/februar 2024 eller snarest muligt. Timetallet er på 30-35 timer alt efter, hvad du ønsker.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 17. december 2023.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at få en ansøgning fra dig.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere, så kan du kontakte distriktsleder Lone le Fevre på 21 62 43 04 eller koordinerende sygeplejerske Karen Aamand på 21 29 18 64.
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bcb2372a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Hejlskovparken, 6040 Egtved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951864