Sognet søger kirkemusiker til alsidige musikalske opgaver og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kirkemusikerstillingen ved Øster Starup Kirke i Øster Starup sogn er ledig til besættelse pr. 1. november eller hurtigst muligt herefter.

Stillingen er på i gennemsnit 11 pr. uge. Der er i forbindelse med projekt ”morgensang på skolen” mulighed for yderligere i snit 3 timer om ugen i en periode.

 

 

Vi ønsker at fastholde og udvikle det nuværende musikalske udbud i sognet, som i øjeblikket blandt andet omfatter morgensang/fællessang og rytmiske musikgudstjenester, hvor der til hver gudstjeneste udvælges én kunstner, hvis sange udgør repertoiret.

 

Øster Starup sogn har én kirke og én præst. Vi bruger gerne både orgel og klaver i gudstjenesterne. Orglet i Øster Starup Kirke er et Marcussen & Søn orgel med 12 stemmer fra 1984. Orglet har hovedværk, svelleværk og pedal.

 

Vi kan tilbyde:

Et arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor ligeværdighed er afgørende.

Store muligheder for at påvirke opgaver og arrangementer. At være en aktiv del af udviklingen.

Fast fridag om mandagen.

 

Arbejdsopgaverne ved Øster Starup Kirke kan/vil være:

  • At medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • At medvirke ved udvalgte undervisningsdage for konfirmander og minikonfirmander
  • At medvirke ved særlige børnegudstjenester
  • At medvirke ved morgensang i sogneregi
  • At arrangere musik- og særgudstjenester i tæt samarbejde med præsten
  • At deltage i planlægningsmøder
  • At spille til fællessang ved vores kirkefrokoster
  • Eventuelt at medvirke ved skolens morgensang og øvrige tilbud til skoleelever

 

Vores ønsker (ikke krav) til dig er:

  • Du har musisk uddannelse og erfaring
  • Du mestrer flere genrer og kan spille ”fra bladet”
  • Du mestrer orgel og klaver
  • Du mestrer måske flere instrumenter
  • Du kan samle et lille band til vores rytmiske musikgudstjenester
  • Du kan lide at arbejde med børn og unge

 

Ansættelse sker ved Øster Starup Sogns Menighedsråd beliggende Starupvej 40, 6040 Egtved.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en konservatorieuddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Ansættelse af en kirkemusikskoleuddannet organist vil være omfattet af Overenskomst for organister mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organistforeningen.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn for bacheloruddannede mellem 320.525,00 kr. – 402.368 kr. årligt (nutidskroner). Bruttolønnen for kandidatuddannede er mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Annelise Mathiesen på telefonnummer 40734864 eller mail: lisemathiesen1@gmail.com

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7938fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 12. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 43.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (10-15 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Øster Starup Kirkekasse, Havrevænget, 6040 Egtved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet