Plejecenter Hejlskov i Egtved søger passionerede og imødekommende social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere til fast aftenvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være en del af et team, der værdsætter positivitet og som skaber en imødekommende atmosfære for vores beboere?

Vil du være en del af et dedikeret team, hvor begreber som medindflydelse, medbestemmelse og "højt til loftet" er kerneværdier?

Brænder du for ældreområdet og ønsker du at bidrage til en positiv udvikling på vores skønne arbejdsplads?

Så er du måske vores nye kollega til en af vores ledige aftenvagtstillinger

 Om jobbet
Hos os kan vi love, at du selv har indflydelse på, hvordan din arbejdsdag skal forløbe. Du vil hos os, blive en del af et fast aftenvagthold, hvor vi hjælper hinanden på tværs og sætter pris på høj faglighed, hjemlig hygge og at skabe stjernestunder for vores kære beboere. Vi er ærekære og punktlige i forhold til udførelsen af den pleje og behandling, beboerne har brug for. Vi sætter en ære i at efterlade huset, som vi selv ønsker at overtage det.

Som vores nye aftenvagt, bliver du en del af et team på 6 aftenvagter, som arbejder sammen på tværs af 2 huse med 10 beboere i hvert hus. Sammen løftes alle opgaver – uanset faglighed. Opgaverne er varierende, alt efter kompleksiteten i beboersammensætningen. Opgaverne spænder vidt, lige fra madlavning og tøjvask til nærvær og hygge, komplekse sygeplejefaglige opgaver og pårørendekontakt.
Du vil desuden blive primær kontaktperson for ca. 2 beboere.

Som social- og sundhedsassistent om aftenen, vil du mange aftener skulle varetage sygeplejefaglige opgaver, som går på tværs af vores 5 huse. Hvilket stiller krav til høj faglighed, selvstændighed og robusthed.

Som aftenvagt hos os arbejder du typisk i et 5-2 eller 2-2-3 rul.
 Om os
Vi er dedikerede til at skabe et hjem, hvor livet skal være værd at leve – hele livet - både for vores beboere og vores medarbejdere.

Plejecenter Hejlskov er en naturskøn perle beliggende i Egtved. Plejecentret er et leve-bo miljø, som består af 50 lejligheder fordelt på 5 huse. Vi er stolte af vores arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og en sund fejlkultur - vi lærer af vores erfaringer for at forbedre den pleje og behandling, vi giver til beboerne. Vi respekterer og værdsætter diversitet og stræber efter et positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer beboernes velvære.
 Vi tilbyder dig
Et positivt og støttende arbejdsmiljø præget af åbenhed, ordentlighed, teamwork og faglig stolthed.

Gode kollegiale relationer, hvor vi hjælper hinanden på tværs af alle huse.
Det gør vi blandt andet ved at mødes til "walk and talk" og afslutter med et let måltid mad 2-3 gange om året. Et koncept, hvor alle kan være med.

En arbejdsplads, hvor vi går op i din sundhed, ved blandt andet at stille massagestole og træningsfaciliteter gratis til rådighed.

I januar 2024 starter vi et nyt projekt op, hvor vores fysioterapeut, går et ekstra skridt for DIN sundhed. Du får som ansat på Plejecenter Hejlskov mulighed for råd og vejledning til, hvordan du kan holde din krop sund og stærk.
2 x ugentligt, vil der være tilbud om fælles træning i vores træningslokale.

Tag endelig et smugkig indenfor ved at klikke her

Vi tilbyder et veltilrettelagt introduktionsforløb, hvor du blandt andet får en mentor og skemalagt introduktion ved leder, planlægger, sygeplejerske, TR og AMR. Vi sætter en ære i, at du føler dig godt taget imod!

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen, som en vigtig del af vores Plejecenter Hejlskov-team.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. 

Vi ønsker stillingerne besat så hurtig som muligt – senest 1. marts 2024.
Stillingerne lyder på 30 timer ugentligt i fast aftenvagt.
 Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 10. januar 2024.

Vent ikke med at sende din ansøgning – vi vil løbende invitere kvalificerede ansøgere ind til samtaler.
 Har du lyst til at vide mere?
Hvis du er blevet nysgerrig eller har lyst til at komme og besøge os, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Lone Brønlund Jensen på 40 27 19 58 eller på lobro@vejle.dk 

 Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d4c94c7f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Hejlskovparken, 6040 Egtved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955203

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet