BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig, der vil hjælpe mennesker med psykisk sygdom i en fleksibel nattevagtsstilling i døgntilbud.
Om jobbet
Deltidsnattevagterne på Tinghøj skal skabe bedre mulighed for, at den løbende afvikling af ferie og anden frihed foregår sådan, at der så vidt muligt er faste medarbejdere om natten, og vi minimerer brugen af vikarer, der er mindre kendt med beboerne og opgaven.
Nattevagten på Tinghøj har en vigtig opgave i at skabe tryghed for beboerne på Tinghøj ved at stå til rådighed for beboerne og være klar til at hjælpe og støtte dem ved behov. Der kan være brug for at give beboerne tilsyn ved f.eks. angst, uro eller sundhedsfaglige problemstillinger, og der kan være behov for at levere pleje til beboere med et plejebehov. Der udleveres medicin og gives støttende samtaler, når beboerne oplever angst eller uro.
Opgaven er at rumme, give omsorg, afgrænse og berolige, dæmpe uro og frustrationer, tale evt. konflikter ned og udsætte udviklingsopgaver og større projekter til dagvagten dagen efter. Der vil også være enkelte praktiske opgaver om natten, som f.eks. medicindosering.
Om os
Tinghøj har 49 døgnpladser fordelt på 5 afdelinger. Beboerne hjælpes med psykosociale vanskeligheder som psykisk sygdom eller misbrug, og kerneopgaven er at øge beboernes mestring og selvstændighed. For at lykkes med opgaven er vi afhængige af et tillidsfuldt samarbejde og et sundt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden.
Vi forventer af dig
Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, socialrådgiver eller have tilsvarende social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
Du skal have erfaring med at hjælpe mennesker med psykosociale vanskeligheder. Du skal have gode kompetencer ift. at tale med andre mennesker på en rolig og anerkendende måde. Som person skal du være omsorgsfuld og tillidsskabende, men du skal også være afgrænset og tydelig i din kommunikation. Du skal kunne handle selvstændigt og bevare roen i pressede situationer.
Vi tilbyder dig
Du vil arbejde sammen med Tinghøjs faste nattevagter, som har erfaring og høj kompetence med opgaven.
Der er altid 3 nattevagter på arbejde på Tinghøj. Du vil få stor indflydelse på, hvordan din stilling sættes sammen, herunder hvor mange timer du ønsker, samt om du foretrækker 3, 4 eller 7 nattevagter i træk. Vi forestiller os, at du måske har andet arbejde, studie eller bare noget der er vigtigt i dit privatliv, så vi er indstillet på, at stillingen på Tinghøj skal indrettes med hensyn til dit øvrige liv.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til overenskomst på timetal efter dit ønske op til 16 timer per uge.
Ansøgningsfrist
18. april 2024
Er du interesseret? Så send din ansøgning, CV og relevante bilag. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsessamtale vil finde sted den 25. april 2024.
Har du lyst til at vide mere?
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Benjamin Rygg på telefonnr. 30 91 70 00 eller via e-mail på benry@vejle.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f626ddc1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Tingvej, 6040 Egtved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021314