Engageret overgangspædagog søges til at styrke skolestart og børnefællesskaber i Vejle kommune

dato

Bliv vores nye overgangspædagog og vær med til at udvikle vores pædagogiske praksis

Brænder du for at skabe en god og sammenhængende skolestart for alle børn? Ønsker du at arbejde i en projektstilling, hvor du kan være med til at udvikle praksis i praksis? Så er du måske vores nye overgangspædagog! Vi søger en engageret og innovativ pædagog, der vil være med til at styrke børnefællesskaber og sikre deltagelse, læring og trivsel for alle børn.

Om jobbet
I Vejle Kommune tror vi på, at børn og unge trives, udvikler sig og lærer bedst i deres lokale fællesskab. Derfor har vi igangsat en omstilling, der skal skabe rammerne for flere børn og unge i lokale fællesskaber. Som en indsats i omstillingen skal overgangen mellem dagtilbuddene og skolen styrkes.
Vi tror på, at det er vigtigt, at flest mulige børn har en hverdag sammen i deres lokale dagtilbud og skole. For at lykkes med det, er en god overgang mellem dagtilbud og skole afgørende.

Som overgangspædagog vil du arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste børn i skolen. Fra januar til juli vil du være i dagtilbuddet. Fra august til december, vil du være i skolen.
Dine arbejdsopgaver vil være i praksis. I samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse vil vi udvikle en god og sammenhængende skolestart for alle børn.
I dine arbejdsopgaver vil fokus være på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.

Konkret vil dine arbejdsopgaver som overgangspædagog være, at

  • Arbejde særligt med at styrke kvaliteten i sammenhængen mellem dagtilbud og skole.
  • Være en del af det pædagogiske arbejde, som er beskrevet i principperne for den gode overgang og i rammebeskrivelsen for sprogindsatsen.
  • Fokusere på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.
  • Arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste i skolen.
  • Arbejde i professionelle læringsfællesskaber i dagtilbuddet og skolen.

Vi forestiller os, at du
  • er uddannet pædagog,
  • har erfaring fra arbejde i dagtilbud og/eller skole,
  • har erfaringer med at arbejde med børnefællesskaber og deltagelse for alle børn,
  • har erfaring med at strukturere læringsmiljøer for alle børn,
  • er optaget af at udvikle praksis i praksis,
  • på en konstruktiv måde kan udfordre eksisterende praksis,
  • motiveres af at arbejde med udvikling og befinder dig godt i forandringsprocesser,
  • arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner,
  • trives i en foranderlig rolle, hvor du arbejder på flere lokationer over tid.

Om os
Øster Starup Skole er beliggende i den syd- vestlige del af Vejle Kommune, ca.15. km. fra Vejle By. Øster Starup Skole har ca. 230 elever og tilbyder undervisning på alle klassetrin fra 0.årgang til 9. årgang. Vi har en SFO, som benyttes af ca. 150 børn fra 0. til 6. klasse.
Vi har gode fysiske rammer herunder en idrætshal på skolens område, og så har vi 34 ansatte, som hovedsageligt udgøres af lærere og pædagoger.

Skolens kultur er præget af gode traditioner, sociale fællesskaber og nærhed mellem eleverne. Øster Starup Skole er certificeret Unicef Rettighedsskole, og har igennem flere år arbejdet med professionelle læringsfælleskaber som udgangspunkt for udvikling af den pædagogiske praksis.

Ågård Børnehus er nærmeste samarbejdspartner og den børnehave som udover skolen vil være primær arbejdsplads. Den er beliggende naturskønt meget tæt på skolen og hører til, i en gammel skole med mange muligheder. Børnehuset er netop færdig og klar til at flytte ind i en ny tilbygning som bl.a. skal huse 2 vuggestuegrupper samt et ekstra rum til diverse aktiviteter. Der er en kuperet legeplads og beliggenheden giver gode muligheder for udeliv og tæt kontakt med nærmiljøet for de i alt 74 børn. Fokus i børnehuset er Langsomhedens pædagogik, Mennesket i centrum, Fokus på leg og stjernestunder, Relationer og Sprog.

Vi tilbyder dig
  • Gode kollegaer, fantastiske børn og et rigtig godt samarbejde mellem børnehaven og skole.
  • Et godt og aktivt lokalsamfund og stor opbakning fra forældrene.
  • Plads til at tage ansvar og bidrage til udviklingen af den pædagogiske opgave i et samarbejde.
  • En arbejdsplads, hvor vi er fleksible og hjælper hinanden.
  • Tæt samarbejde med ledelse og kollegaer.
  • Et spændende og meningsfuldt job, hvor du vil have mulighed for at gøre en stor forskel i børnenes liv.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en 3-årig projektstilling på 37 timer ugentligt med opstart 1. august 2025. Din ansættelse vil være på skolen, men du vil også have arbejdsplads i vores dagtilbud.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning så vi har den senest den 2. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler den 12. juni 2025 i tidsrummet 15.00 - 18.00.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt gerne skolens ledende pædagog Maibritt Steenberg på maisj@vejle.dk eller tlf. 2066 0314 for spørgsmål eller rundvisning på skolen.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Øster Starup skole, Ådalsvej, 6040 Egtved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4e19de51-4a29-4d79-961c-7a8fc642ffdf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet