Bliv en nøgleperson hos LJ Maskinteknik A/S - Teknisk chef med ejerpotentiale

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du ambitioner om at blive en del af et hurtigt generationsskifte?

Vores kunde, LJ Maskinteknik A/S i Egtved, søger en dygtig og ambitiøs teknisk chef med en stærk faglig baggrund som industritekniker/maskinarbejder/produktions teknolog og en passion for teknik og ledelse. Du vil på sigt senest i maj 2025 indtræde som medejer af virksomheden.

Dine arbejdsopgaver
Som teknisk chef hos LJ Maskinteknik A/S får du en nøglerolle i teamet og en enestående mulighed for at påvirke virksomhedens fremtid. Du vil samarbejde tæt med ledelsen og resten af teamet for at sikre, at vi leverer produkter af høj kvalitet til virksomhedens kunder. Derudover vil du være med til at udvikle og implementere nye processer og teknologier i produktionen.
Dit ansvar vil omfatte tilbudsgivning, ordrebehandling, salg og teknologiske løsninger, og du vil være involveret i de daglige opgaver for at holde dig opdateret og nærværende. Networking vil også være en vigtig del af din rolle, hvor du aktivt opbygger og vedligeholder værdifulde relationer inden for branchen.
Grib chancen for at blive en del af en dynamisk virksomhed og skabe en markant forskel!

Dine kvalifikationer

  • Du har en solid teknisk baggrund som industritekniker, maskinarbejder, produktions teknolog eller lignende
  • Du har et indgående kendskab til materialer
  • Du har evne og interesse i at udarbejde tilbud
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg og kundekontakt
  • Det er en stor fordel, hvis du har ledelseserfaring
  • Det er en fordel, hvis du har regnskabsforståelse
  • Det er en fordel, hvis du har et stort netværk inden for branchen

Virksomheden tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed
  • Du vil blive medejer af virksomheden senest i maj 2025
  • Mange forskellige arbejdsopgaver både indenfor drift, udvikling og ledelse samt praktiske opgaver
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger. I produktionen er der 9 medarbejdere heraf 2 lærlinge
  • Opstart hurtigst muligt

Om din nye arbejdsplads
LJ Maskinteknik er specialister inden for spåntagende bearbejdning af metal og stål, både inden for konventionelle og automatiserede løsninger. LJ Maskinteknik har en bred vifte af maskintyper og processer, herunder CNC fræsning, CNC drejning, manuel fræsning, manuel drejning, automatisk og semiautomatisk afkortning, planslibning, boring, gevindskæring samt 3D print.

LJ Maskinteknik påtager sig opgaver fra de mest simple beslag til komplekse emner i diverse materialer såsom stål, rustfrit stål, aluminium og plast. LJ Maskinteknik ekspertise inkluderer også bearbejdning af emner med overfladebehandling, slibning, hærdning og montagetjenester. LJ Maskinteknik tilpasser opgaverne efter kundernes behov og projekter, og stræber altid efter at levere produkter af højeste kvalitet.

LJ Maskinteknik tilbyder ikke blot bearbejdningstjenester, men også konstruktion og rådgivning. Virksomhedens ekspertise spænder fra emneudformning og materialevalg til teknisk dokumentation. LJ Maskinteknik er vant til at arbejde med tegningsfiler direkte fra kunder og tilbyder skræddersyede løsninger, der passer til deres behov og projekter.  

For at sikre effektivitet og kvalitet i produktionen har LJ Maskinteknik investeret i avanceret robotsystem fra Automation Modules. Dette giver mulighed for at automatisere ensformige opgaver og frigøre medarbejderes tid til mere komplekse opgaver og innovation.

Har vi fanget din interesse, og kan du se dig selv i ovenstående?
Så klik på linket ”Søg jobbet” og upload din ansøgning og CV. Ansøgninger der modtages på mail vil blive slettet.

Yderligere informationer
Stillingen skal besættes via vikar- og rekrutteringsbureauet KVR Assens.
Ønsker du yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte Flemming Kjær på tlf. 66116666

KVR Assens
Drejervænget 8
5610 Assens

Der vil løbende blive afholdt samtaler, da stillingen skal besættes hurtigst muligt – så vent ikke med at søge jobbet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

KVR Assens, Drejervænget, 5610 Assens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067938

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet