Administrativ støtte til døgntilbud for psykisk sårbare i Center Tinghøj

dato

Vær med til at skabe døgntilbud til mennesker med psykisk sårbarhed.

Om jobbet
Administrationen i Center Tinghøj i Egtved består af tre ansatte, som understøtter driften af centret i tæt samarbejde med centerlederen og 3 afdelingsledere. Vores kerneopgave er at hjælpe psykisk sårbare mennesker i vores døgntilbud med selvstændigt at håndtere deres hverdag på den mest meningsfulde måde.
Administrationen bidrager til kerneopgaven ved at overvåge og håndtere økonomien, afstemme og kontrollere kostkasser m.m., fakturabetalinger, opkrævning af borgerne, budgetopfølgning, lønafstemning, håndtere løn og personaleadministration, opdatere systemer og arbejdsgange og støtte løbende projekter.
Administrationen laver også arbejdstidsplaner i KMD OPUS Vagtplan, herunder løbende opfølgning på ferie, fravær og lignende. Der er mange ad-hoc opgaver og ikke to dage er ens. Der er dagligt kontakt til mange både interne og eksterne samarbejdspartnere.
I de kommende to år skal Tinghøj ombygges, og der vil være en række opgaver til administrationen i den forbindelse. Dine to kolleger i administrationen har indgående kendskab til centret og opgaverne, så du vil få god introduktion og altid have adgang til kompetent sparring og rådgivning i opgaveløsningen. Du behøver ikke at have forudgående kendskab til vores systemer og opgaver. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til vores kerneopgave med et talent for administrativt arbejde.

Vi søger en kollega, der:

  • Elsker at løse opgaver sammen med og for andre
  • Er venlig, respektfuld og omsorgsfuld, også når der skal kommunikeres rammesættende eller afvisende
  • Har et positivt sind, og ser muligheder frem for begrænsninger - og gerne en god portion humor
  • Kan se det meningsfulde i at hjælpe vores beboere med psykisk sårbarhed og kan værdsætte og rumme, at nogle af vores beboere har særegne måder at kommunikere og samarbejde på
  • Har flair for eksisterende og nye it-systemer (Fx ØS indsigt, Excel, Word, KMD rollebaseret, Nexus, SBSYS). Det er vigtigere, at du har talent for at sætte dig ind i og anvende it-systemer, end at du faktisk har erfaring med vores systemer
  • Er fleksibel ift. opgaveløsningen og kan lide nye opgaver
  • Er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst og kan lide at have overblik over tal, økonomi og aftaler
  • Kan tage selvstændigt ansvar for opgaveløsningen
  • Er kontoruddannet eller har tilsvarende uddannelse

Om os
Center Tinghøj består af botilbuddene ved Sønderåen i Vejle med 16 lejligheder til mennesker med psykosociale problemer og Tinghøj i Egtved med 32 lejligheder til mennesker med psykosociale problemer, en specialafdeling med 5 lejligheder, et rusmiddelbehandlingstilbud med 8 pladser og bofællesskabet Pilebo med 6 pladser. Administrationen ligger på Tinghøj i Egtved.

Vi tilbyder dig:
  • Et spændende og udfordrende arbejde med en stor grad af selvstændighed under ansvar
  • Et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning for beboere, medarbejdere og ledelse
  • God introduktion til arbejdsopgaverne
  • Kompetente og søde kolleger med tæt faglig sparring i opgaveløsningen
  • Indflydelse på din arbejdstid, herunder mulighed for ansættelse på lavere timetal end 37, hvis du ønsker det

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer, men der er mulighed for at imødekomme et ønske om lavere arbejdstid.
Tiltrædelse 1. juni 2025

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist
21. april 2025

Samtaler forventes afholdt
24. april 2025

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt afdelingsleder Benjamin Rygg på 30 91 70 00

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tinghøj, Tingvej, 6040 Egtved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/333a8618-cd0b-4968-b7bb-d093b01c5f89

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet